Jerslev-Hellum-Mylund sogne

Til forsiden

Kalender -det sker

Kyndelmisse

 
 

Seneste Nyt

Kontoret

Adresseliste

Links

 

KIRKEN
Gudstjeneste
Dåb
Konfirmation
Bryllup
Begravelse
Præsten
SOGNELIV
Koncerter og Kunst
Børne-Ungdomskor
Spejder
Kirkekor
Kirkeligt Samfund
Litteraturkredsen
Besøgstjenesten
SOGNE
Historie
Menighedsråd
Kirkegårde
Diverse
Arkiv

Kyndelmisse

Det er hvidt herude:

Kyndelmisse slår sin knude

overmåde hvas og hård, -

Ja, vi kender den jo alle, sangen om kyndelmissedag, eller blot kyndelmisse, 2. februar. (kyndelmesse)

Ældgamle traditioner blandet med en god portion overtro knytter sig til festligholdelsen af denne dag. 2. februar tog man bl. a. varsler af Mælkevejen, i hvis midte en tæt samling af stjerner kaldtes kyndelmisse- knuden. Var “knuden” særlig tydelig omkring kyndelmisse, varslede dette en lang og hård vinter.

I den katolske kirke fejrer man stadig 2. februar (kyndelmisse af latin Missa Candelarum, lysmesse) som den fyrretyvende dag efter Jesu fødselsdag 25. december, hvilket er den dag, da Jesusbarnet fremstilledes i templet og blev modtaget af Simeon og Anna.

Før Reformationene, da Danmark var katolsk - blev den fejret med lysprocession til kirkerne for at indvie alle de vokslys, der skulle bruges i kirken i det kommende kirkeår. Derudover var det også skik og brug, at nogle kirkegængere fik indviet nogle lys, som man kunne have liggende derhjemme og tænde i tilfælde af sygdom og død.

Som så mange andre af vores helligdage har også kyndelmisse - eller "Kjørmes-knud" som den kaldes i folkemunde - rødder i en folkelig tradition. Så på Kyndelmisse fejres også Midvinter, at man nu er kommet halvvejs igennem vinteren

Og før i tiden anså man denne dag for at være årets koldeste dag - deraf betegnelsen "Knud", der betyder streng frost. Også andre folketlige traditioner var knyttet til kyndelmisse. F.eks. blev den brugt til at tage varsler for det kommende år: "Sner det på Kyndelmissedag, bliver det tidligt forår", sagde man.

Mad var en anden vigtig del. Dagen inden fastetiden begyndte, blev spisekammeret tømt for madvarer som ikke måtte spises under fasten og ikke kunne holde sig. Det var bl.a hvidt mel, æg, mælk og smør. Ingredienserne blev brugt til at lave pandekager med og kom derfor til at hedde pandekagedagen. 

I Danmark er pandekagedagen også blevet kaldt "hvide tirsdag" fordi hvidt mel og mælk var blandt de ting, man skulle holde sig langt væk fra i fasteperioden. her stod menuen nemlig kun på fisk og grovbrød.

Halvdelen af vinterforrådet til dyr og mennesker skulle gerne være tilbage. Og på selve Kyndelmissedag spiste man pandekager for at sikre en god byghøst. Og spiste man ikke flæsk til kyndelmisse, skulle man i skoven "for at bide snegle" - et andet udtryk for at man ville komme til at sulte.

I dag er det ikke længere en del af kristendommen at faste i 40 dage, men pandekagedage er blevet hængende som en hyggelig og velsmagende tradition særligt u engelsktalende lande. Her hedder Pandekagedagen "Pan cakeday"

I Danmark blev kyndelmisse afskaffet som helligdag i 1770, og i Sverige i 1772, men traditionerne omkring denne dag gik ikke i glemmebogen.

I de første årtier af 1900-tallet opstod i Sverige interessen for “fædrenes kirke”, og i 1930’erne begyndte man bl. a. at genoplive traditionerne omkring kyndelmisse ved at holde lysgudstjenester, ofte med lysprocessioner.

Også rundt om i mange danske kirker er man begyndt at vende tilbage til traditionen med at festligholde kyndelmissedagen med en lysgudstjeneste.

Kilde: Uddrag fra vores kirkeblad samt artikel fra KorNyt 86/3 og 4 af Kaj Sørensen.