,

Jerslev-Hellum-Mylund sogne

Til forsiden

Kalender -det sker

 

 

Seneste nyt

Kontoret

Adresseliste

Links

 

KIRKEN
Gudstjeneste
Dåb
Konfirmation
Bryllup
Begravelse
Præsten
SOGNELIV
Koncerter og Kunst
Børne-Ungdomskor
Spejder
Kirkekor
Kirkeligt Samfund
Litteraturkredsen
Besøgstjenesten
SOGNE
Historie
Menighedsråd
Kirkegårde
Diverse
Arkiv
 

Året der gik 2011


Nordisk julemusik i Jerslev Kirke

Med 175 besøgende var kirken fyldt godt op, da julen blev sunget ind i Jerslev Kirke anden søndag i advent. Gæsterne blev modtaget af levende lys i og uden for kirken, og det halvmørke rum var en stemningsfuld velkomst. Kirken var i dagens anledning smukt pyntet med gran, og de hvide vægge var oplyst af farvet lys.

Koncerten indledtes med sangen ”Nu tændes tusind julelys”, hvor kirkens organist bød velkommen. Under sangen skiftedes solister og kor til at synge med. Kirkens børnekor gik luciaoptog og sang en norsk luciasang.

Koncerten bød på et spændende og varieret program med norsk og svensk julemusik samt musik arrangeret af Tina Buchholtz. De fremmødte fik også selv mulighed for at synge med på kendte julesange, smukt ledsaget af kirkens orgel samt Krista Larsen på violin og Birgitte Neilson på cornet.

 Det var et afvekslende program, hvor både musikere og de to solister Nanna Rønne  & Peter Schaksen fik mulighed for at udfolde sig. Kirkens organist Jørn Andersen dirigerede korene gennem hele koncerten. Jerslev Kirkes voksenkor sang kraftfuld gospel- og popjulemusik sammen med Altebassso-koret fra Aalborg, og kirkens børne- og ungdomskor skabte juleglæde med livlige sange om jul og nisser. Pianist Carsten Kær Nielsen og bassist Kenneth Dahl Knudsen producerede smukke toner i en fælles improvisation over julen og julestemningen i kirken. Anker Jørgensen fra Lydmejeriet gav koncertgængerne og korene en smuk lydoplevelse.

Aftenen afsluttedes med sangen ”En stjerne skinner i nat”. Det var lidt svært at se stjernerne på himlen udenfor på grund af vejret, men julestemningen var ikke til at tage fejl af. Alle gik hjem i godt humør og med dejlig julemusik i sindet.

Se flere billeder her...
 

Orkan koncerten...

1. søndag i advent ankom Nordsøkoret til Mylund kirke for at give koncert.  25 fremmødte koncertgængere trodsede storm og orkan for at høre koncerten, som så  gennemført blev derfor gennemført. Det blev en meget fin og intens koncert med mange smukke satser og afsluttedes med en ny version af Bachs Air i G dur, som Vibeke havde skrevet en ny tekst til og arrangeret. Koret sang meget bevægende og  smukt, - man var glad for at få denne oplevelse med.


Adventsgudstjeneste på børnenes præmisser

Se flere billeder her...

Børnekoret gik på Lucia Jerslev torv

Børnekoret deltog i juletræs tændingen i samarbejde med kulturkirkens venner på Jerslev torv en kold og regnfuld novemberdag og sendte lys i mørket med Lucia og levende lys.. Koret sang en  "Luciasang" fra Norge og "En stjerne skinner i nat".  m.fl.


Elert Voldbæk

Ved det årlige substitutionsmøde i Jerslev menighedsråd har Elert Voldbæk meddelt at han trækker sig. Han i lang tid været kirkeværge og formand for valgbestyrelsen samt aktiv i lokal historisk forening og har leveret meget materiale til kirkernes hjemmeside, som er de mest besøgte sider. Menighedsrådet siger tak for hans store indsats og ønsker ham ham alt godt i fremtiden. Børge Arendtsen, som er 1. suppleant træder ind i Jerslev menighedsråd og overtager posten som kirkeværge. Ellers fortsætter alle på deres nuværende poster som hidtil i menighedsrådet.

Korkraft i kirken  

Dagen bød på store musikalske oplevelser og udfordringer da fire kor mødtes med Tina Buchholtz (korleder, sangskriver, instruktør og meget andet) lørdag den 12. november. Jerslev Kirke dannede rammen om en længe planlagt gospelworkshop, og sangerne kom fra Tolstrup/Stenum Kirkekor, Serritslev-koret, Altebasso-koret fra Aalborg og Jerslev Kirkes voksenkor.

 Tina Buchholtz leverede en energisk og medrivende instruktion til korene i løbet af dagen, som sluttede med en velbesøgt workshopkoncert. Numrene var svære, selvom korene havde øvet hjemmefra, men Tina Buchholtz lod ingen give op før de kunne synge dem – i hvert fald næsten. De stille vendelboer fik udfordringer og blev kastet ud i den livskraftige musik. Inspirationen og sangenergien, som korene fik af Tina Buchholtz, vil komme til gavn, når de hver især mødes igen. Formålet med workshoppen var at udfordre korene til at tænke på musikken på en anden måde og at få inspiration til sangen gennem mødet med de andre sangere og den fremmede korleder. Tina Buchholtz delte ud af sin store viden om kormusik og sangteknik, og sangerne blev helt overraskede over hvor meget lyd der egentlig kunne komme ud af dem.

 Korene er ikke færdige med musikken fra workshopdagen endnu, for de skal bruge den igen til julekoncerter i kirkerne: Tolstrup Kirke den 1. december og Jerslev Kirke den 4. december og Serritslev kirke den 18 december. Til julekoncerterne må korene dog ”nøjes” med deres faste dirigenter, hhv. Else Højgaard Smidt og Jørn Andersen, som er organister i de to kirker. De vil sammen med korene arbejde på at få de sidste detaljer på plads, så den sangkraft, som Tina Buchholtzs workshop gav korene, kan sprede julestemning hos koncertgængerne med masser af smuk og livfuld musik.

Se flere billeder her...

Børnekoret på stævne i Aalborg



                                                                                       foto Ole Mikael Sørensen

Lørdag den 5. november var børnekoret til Folkekirkens Ungdomskorstævne i Ansgar kirke i Aalborg under ledelse af sangeren og musikpædagogen Dorthe Græsborg. Det var en dejlig inspirerende dag for koret og de fik mange nye dejlige sange med hjem.  Jerslev børnekor sang alene overstemme på sangen "Hodie" og fik ros af korlederen.

Se flere billeder her...

Spil dansk i kulturkirken

Torsdag aften fyldtes kirken på den  jyske Aas til fejring af ”Spil dansk” dagen. Det var kirkens B&U samt voksenkor, der sang danske sange over emnet kærlighed i dens mange facetter. Desuden medvirkede to solister Nanna Rønne & Peter Schaksen,  der med deres smukke stemmer sang ind i hjertet på de fremmødte med fortolkninger  af kendte danske populære sange. Kirken var til lejligheden smykket med farverigt lys, der skiftede undervejs  styret af Tenna Lyng Svensson, der også havde lavet en powerpoint præsentation til lejligheden, som blev vist på kirkens sidevæg. Efter koncerten kunne man nyde kirkens farverige lys og få en snak med hinanden over en kop kaffe. Det blev en smuk og dejlig aften mange kunne tage med sig hjem.

Se flere billeder her...

Se aftenens program her...


Børnehøstgudstjeneste i Hellum kirke


                                                                                             fotoPetter

En smuk aften i begyndelsen af oktober holdtes der  Børnehøstgudstjeneste i Hellum kirke med spejdere og børne og ungdomskor samt minikonfirmander, der i dagens anledning havde pyntet kirken op med bl.a. spindelvæv.  Spejderne bar fanen ind umiddelbart før Gudstjenesten og de havde til denne dag bagt alterbrød. B&U-koret kom syngende ind i den mørke kirke med levende lys og indledte Gudstjenesten med en høstsang "Nu bliver markerne gule". Efter Gudstjenesten var der fælles fakkeloptog til Multihuset, hvor der blev holdt auktion til fordel for Sheba-børnene og fællesspisning for alle.

Se flere billeder her på jerslev.net

Høstgudstjenester 2011


 
                                                           2
barnedåb ved høstgudstjenesten i Jerslev kirke

På en varm og solrig dag i oktober fejredes høstgudstjenester i Jerslev og Mylund kirker. I Jerslev kirke blev 2 børn døbt ved gudstjenesten og kirkernes kor var med til Gudstjeneste. Korene bidrog med egne korsange og kirkens nye børnekor kom syngende ind i kirken under præludiet med en smuk lovsang. I Mylund kirke var der efterfølgende kaffe og hjemmebagt høst-kage og druer til alle i våbenhuset. 

Se flere billeder her...

 Jerslev kirkes nye Graver og værksted bygninger taget i brug

Søndag den 23. august 2011 holdt Jerslev menighedsråd åbent hus og indvielse i de nye ibrugtagne værksteds- og graverbygninger. Arrangementet blev holdt i forbindelse med en familiedag i Jerslev Multihus ”Borgen”. Der var mange forbi og se de nye flotte faciliteter og menighedsrådet bød på kaffe i bygningens mødelokale. 


Den nye graverbygning huser kontorfaciliteter for kirkens graver og organist
samt køkkenfaciliteter og spisested for medarbejderne ved kirken samt mødelokale for menighedsråd mm.

Værkstedbygningen indeholder velfærds faciliteter for medarbejderne og opbevarings plads for redskaber og maskiner til brug ved kirkegården. Bygge projektet har været et år undervejs pga. arkæologiske fund og en hård vinter, der forsinkede projektet .

Markedsgudstjeneste i Jerslev

 

En søndag morgen i juni afholdtes der for første gang en markedsgudstjeneste i Jerslev. Inden Gudstjenesten blev alle budt på gratis rundstykker og kaffe. Gudstjenesten foregik i markedsteltet fra en stor scene, hvor præsten holdt sin prædiken og koret samt kirkesangeren sang for på salmerne. Der var mange fremmødte til denne gudstjeneste i nogle utraditionelle rammer.

Se flere billeder her...

Konfirmation 2011


             Se billeder af årets konfirmander her...


Spejdergudstjeneste i Jerslev kirke. 



Det blev en festlig gudstjeneste i Jerslev kirke hvor kirkens børnekor og spejderne medvirkede. Spejderne havde traditionen tro fanen med, der blev båret ind under orgel præludiet med følge af kirkens børnekor. Børnekoret sang et par smukke sange af Tore Aas "Som barn i dit hus" og "Velsignelsen" Til nadveren havde spejderne bagt brød. Efter Gudstjensten var der loppemarked og tombola samt helstegt pattegris ved  spejderhuset.

Danmark Befrielse 2011



Danmarks befrielse og de folk, der kæmpede for fred, blev denne dag mindet ved en gudstjeneste i Mylund kirke. Hjemmeværnet, spejderne og kirkens voksenkor medvirkede. Efter gudstjenesten blev der budt kaffe i våbenhuset.

Påsken 2011

Langfredag i Mylund kirke

Det blev en anderledes påskerejse i 2011, da der både var kunstudstilling og konfirmation i påsken i kirkerne. Langfredag var det kirkens tidligere præst Hanne Svensmark, der stod for gudstjenesten i Mylund kirke, hvor Nordsøkoret sang bevægende under ledelse af Vibeke Rolskov. I kirken var der kunstudstilling af forskellige kunstnere til højmessen. 


 

Påskedag var der fromesse med barnedåb i Jerslev kirke, hvor Ann Sofie Olesen medvirkede på tværfløjte og ledsagede salmesangen smukt med overstemmer og spillede "Tågen letter" af Carl Nielsen som præludie og "Dig ære være" (Judas Macchabæus af G. F. Händel) som postludie. Hefter der var konfirmation i Hellum og Mylund kirker, som begge var meget fint besøgte.

 

Ann Sofi Olesen på tværfløjte spiller "Tågen Letter"

 


Se billeder af årets konfirmander her

2. Påskedag var der besøg fra menigheden i Tolstrup-Stenum, Østerhjermitslev og Thise i Hellum kirke, hvor kirkens kor medvirkede til glæde for alle, og efterfølgende gav menighedsrådet påskeæg til alle fremmødte.

Højmesse Palmesøndag 
Børnegudstjeneste

Det blev en festlig palmesøndag i Jerslev Kirke med deltagelse af minikonfirmander og børnekor. Her hyldes Jesus med "palmegrene",  der kommer ridende ind i Jerusalem på et æsel. Efterfølgende var der frokost, påskeløb og kaffe for minikonfirmanderne og deres forældre/søskende i Præstegårdens konfirmandstue.

 Konfirmandgudstjeneste

Maria bebudelsesdag var det konfirmanderne, der stod Gudstjenesten. De havde i dagens anledning fået forskellige opgaver, hvor de hjalp graveren med klargøring af kirken og ringning. I dagens anledning stod de også ind- og udgangs bøn samt læsningerne fra bibelen. Desuden havde de bagt brød til altergangen og mange af de kommende konfirmander havde også skrevet deres egne bønner til dagen som de læste op for menigheden.

Se flere billeder her...

Nødhjælps-støtte-koncert. 


Maria gennem torne går. 
Marias liv og udvikling - og de 3 kvindearketyper.

3 sopraner, 3 kvindealdre, 3 Maria-stadier.  

Det blev en stemningsfuld og intens aften i kultur kirken Mylund for de ca. 40 koncertgængere. Det var en begivenhed, der brugte kirkerummet på en ny måde. Med smukke Maria malerier, som kulisse, musik, tekstlæsninger på en anderledes måde og lys . Undervejs i koncerten blev hele kirkerummet taget i brug, så man oplevede sang fra forskellige steder i kirkerummet. 

Gennem koncerten fik man lov at opleve de tre meget  dygtige sangere alene og i forskellige konstellationer der smukt supplerede hinanden. Det var en smuk dramaturgisk i scene sat koncert. Der blev samlet næsten 2000 kr. ind ved koncerten til folkekirkens Nødhjælp

 Tak til de 3 smukke kvinder og akkompagnement af Carsten Kær Nielsen for en dejlig aften.

Børnekoret på kor stævne i Skalborg kirke

Omkring 90 børn fra Aalborg stift var samlet til korstævne med Susanne Wendt, der er leder af Danmarks Radio spirekor, børnekor og juniorkor. Jerslev kirkes børnekor var også repræsenteret denne dag og koret fik nogle musikalske og sangtekniske oplevelser langt ud over det sædvanlige. Susanne Wendt var meget inspirerende og dagen afsluttedes med en værkstedskoncert i Skalborg kirke for forældre og venner.


"Lys i Mørket"

        

Det var noget af et syn der mødte sognebørnene, da de kom til kyndelmisse i deres lokale kirke i Mylund. Kirkens tårn var oplyst med forskellige mønstre designet af tekstildesigner  Liselotte Beyer, der havde ladet sig inspirere af kirkens "Solkors" og kirkens farver. 

Forbipasserende køretøjer kunne ikke undgå at bemærke dette smukt udsmykkede kirketårn, der fik flere til at køre ind på kirkens parkeringsplads og kigge på lysmønstre, der langsomt ændrede former og farver.

Kyndelmisse er en gammel katolsk skik, hvor man fejrer Jesus fødsel, som "Lyset kommen til verden", 40 dage efter jul, hvor han blev båret ind i templet. 

På den nyanlagte parkeringsplads ved kirken blev alle pladser taget i brug og kirken var fuld.

Kirkerummet fik indvendigt tilført en ekstra dimension med det farvede lys, som fremhævede kirke rummets smukke arkitektur - de store buer stod klædt i violet, mens vinduerne langsom skiftede farve undervejs. Lyset var til lejligheden udlånt af "BAS" i Brønderslev og "Lydmejeriet" i Hæstrup.

 


Menigheden blev budt velkommen af kirkens børnekor, der uddelte salmebøger og program for aftenen. Indenfor ventede der sig en anderledes gudstjenesteform. Tjenesten var bygget op over 7 læsninger fra biblen og med veksling mellem læsninger, musik og sang samt fællessalmer. 

Gudstjenesten blev indledt med gregoriansk sang og børn, der tændte stearinlys i kirken. Kirkesanger Vibeke Rolskov stod for læsningerne denne aften, hvilket hun gjorde meget indlevelsesfuldt med sin smukke stemme. Solisterne Nanna Rønne og Peter Schaksen sang smukt i kulturkirken sammen med kirkens kor. Den  oplevelsesrige gudstjeneste fik en fin afslutning med sangen "Velkommen hjem" sunget og fortolket af Peter Schaksen og Carsten Kær Nielsen, der akkompagnerede meget fint under hele tjenesten og bifaldet ville næsten ingen ende tage efterfølgende.

Kirkens tidligere præst Hanne Svensmark læste kollekt og lyste velsignelse over menigheden, da kirkens egen præst var syg denne aften. Det blev en stemningsfuld aften i kirken, som mange sent vil glemme. Efter gudstjenesten blev der serveret pandekager til alle i våbenhuset.  

Fotos af Christian Nørgaard og Liselotte Beyer

Se flere billeder her...

  Se programmet her...

Se
poster her...

 

Året der gik 2010 ...

 


Læs også om kirke og sognehistorie. Artiklerne er hentet fra bøgerne 
"Fra land og by" og fra kirkebladet.

Nyt fra gamle dage Jerslev kirke 

Nyt fra gamle dage Hellum kirke

Nyt fra gamle dage Mylund kirke

 

                                                                                      Til sidens top

Kirkens hjemmeside opdateres af organist Jørn Andersen